I 1956 blev rock’n’roll lanceret her til lands. En forarget forældregeneration forsøgte at dæmme op for den tarvelige ”junglemusik” med velvillig assistance fra et håndfast politi og en nidkær Statsradiofoni. Ganske forgæves! Ungdommen tog hurtigt de nye rytmer til sig, og på få år blev rockmusikken det vigtigste udtryk i en egentlig ungdomskultur, hvad enten det kom til at hedde rock’n’roll, twist, beat eller pigtråd. Jeg giver et signalement af årene, af musikken og tegner et par miniportrætter af bl.a. Otto Brandenburg og sætter ungdomskulturen ind i et samtidshistorisk perspektiv.

Stort billede: Ib ’Rock’ Jensen ved ”Rock Battle”. KB-hallen 4.10.1956.

Jeg tegner et portræt af Kim Larsen. Vi starter i Sofiegården på Christianshavn, hvor Kim boede i sluttresserne og var med til at grundlægge Gasolin’ i 1968. Orkesteret udviklede sig i det kommende tiår til at blive Danmarks største nogensinde. Da de stod på popularitetens tinder her til lands, forsøgte de at erobre USA i 1976. Det blev ved forsøget. Jeg var med i New York.

Vi ser naturligvis også nærmere på Kims solokarriere efter Gasolin’- tiden, og jeg kommer med et bud på, hvorfor han opnåede ikonstatus og blev hele Danmarks nationalskjald.

Anker Jørgensen var den første. Herefter fulgte i en lind strøm mængder af interview med de følgende statsministre på TV 2. I 12 år lavede jeg det obligatoriske længere interview efter åbningstalen i Folketinget. Jeg fortæller om mine møder med bl.a. Anker Jørgensen, Poul Hartling, Poul Schlüter og Poul Nyrup og dem, der fulgte. Udover portrætter af landets førstemænd sætter jeg deres ledelse af landet ind i en samfundshistorisk sammenhæng krydret med selvoplevede anekdoter.

Jeg har kommenteret bryllupper, runde fødselsdage, jubilæer, barnedåb, begravelser og statsbesøg i den kongelige familie gennem 15 år på TV. Dette foredrag handler om kongehusets moderne historie fra den første glücksborger satte sig på tronen i 1863 og frem.

Jeg tegner portrætter af ”hele Europas svigerfar” Christian IX, af Frederik VIII, Christian X, Frederik IX og dronning Margrethe. Kongehusets funktion i det danske samfund bliver sat ind i en samtidshistorisk sammenhæng, og foredraget krydres med anekdoter fra mange TV-transmissioner.

Indvandring er et gammelt fænomen i vores historie. Flygtninge kom fordi de var politisk forfulgte eller var blevet drevet i landflygtighed på grund af deres religion. Andre blev inviterede, fordi de besad kompetencer som magthaverne efterlyste.

Allerede i 1521 inviterede Christian 2. således hollandske bønder til Store Magleby på Amager. Hollænderne havde ry for deres ekspertise, når det handlede om dyrkning af alskens former for grøntsager.

Hør bl.a. om hollænderne, huguenotterne, herrnhuterne, de russiske jøder og de polske roe-piger som et historisk perspektiv i den aktuelle indvandrerdebat.

Foredraget kan kombineres med foredraget om ”Drømmen om Amerika”.

Stort foto. Mange russiske jøder arbejdede som skræddere. København 1916.

I slutningen af 1800-tallet udvandrede mere end 250.000 danskere til Amerika. Det svarede til godt 10% af landets daværende befolkning.

Hvorfor drog de afsted? Hvem var de? Hvor i landet kom de fra? Hvordan kom de derover og hvordan gik det dem?

Jeg prøver at give nogle af svarene. Jeg har besøgt de danske ”kolonier” i Argentina, hvor mere end 2000 stadig kan tale dansk, selv om de fleste aldrig har været i Danmark! Et fascinerende kapitel i Danmarkshistorien giver en ekstra dimension til af den aktuelle indvandrings- og flygtningedebat.

Foredraget kan kombineres med foredraget ”Indvandringens Danmarkshistorie”.

Hvad er det egentlig, der binder os sammen her til lands? Jeg prøver at give et signalement af danske værdier med et historisk tilbageblik til slutningen af 1700-tallet, hvor den danske nationalfølelse for alvor antog sin karakter. Indfødsretten, sproget, nationale symboler som Dannebrog, nationalsangen og guldhornene og ikke mindst fascinationen af den danske natur skabte en egentlig national identitet. Vi kommer også rundt om de folkelige bevægelser, den danske model og velfærdsstatens udvikling med henblik på spørgsmålet om danske værdier er under pres i dag.

Maleri: Københavnere søgte ud i bøgeskoven. Dansebakken ved Sorgenfri. Jens Juel 1800.

Det er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Danmark som slavenation.

I 1672 annekterede Danmark øen Sct. Thomas i Caribien. Jeg gennemgår dansk kolonihistorie herfra med henblik på trekantshandelen, slaveriet på de vestindiske øer, øernes betydning for dansk økonomi og forfaldet i 1800-tallet indtil salget af øerne til USA i 1917.

Foredraget bliver suppleret med oplevelser og anekdoter fra mine besøg på De Vestindiske Øer.

Stort billede: Plantagen Prosperity. Sct. Croix.

Strandvejen er Danmarks kendeste vej. Engang en beskeden grusvej, der knyttede de fattige fiskerlejer langs Øresund sammen. Men med tiden fik landets rigeste borgere øje for den smukke natur langs kysten og opførte det ene prangende landsted efter det andet langs den gamle vej, der forbinder København og Helsingør.

Vi tager en tur op ad Strandvejen og besøger byer, seværdigheder, historiske lokaliteter og nogle af de imposante bygninger – set fra oven.

Stort foto: Nivåbugten.

Jeg holder foredrag om mange aspekter ved Københavns Historie. Vælg selv vinklen. Den kunne være: De lange linjer fra 1100-tallet og frem, fokus på middelalderbyen, på enevældens by eller en tur i Christians IV’s fodspor eller historien om Københavns industrialisering.

Jeg kan også sætte fokus på enkelte bydele og deres historie: F. eks. Brokvarterene, Christianshavn eller Amager.

Foredragene suppleres med en mængde billeder bl.a. udvalgte luftfotos af en lang række lokaliteter og bygninger fra vores hovedstad.

Stort foto: Nyhavn.

De levede i hver sin tid, men kæmpede på hver sin måde for, hvad de opfattede som det bedste for Danmark.

Erik Scavenius er blevet kaldt for danmarkshistorien største statsmand, mens andre betegner ham som landsforræder. Han personificerede om nogen samarbejdspolitikken med tyskerne under besættelsen. Selv den dag i dag kan navnet Erik Scavenius sætte sindene i kog.

Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i mere end 10 år. I Den Kolde Krigs sidste år måtte han inkassere adskillige næser for sin afstandtagen fra den såkaldte fodnotepolitik. I starten af 90’erne kæmpede han ufortrødent for et større dansk engagement i det europæiske samarbejde. Ikke altid med lige stort held. Jeg har lavet adskillige TV-interview med Uffe Ellemann og var studievært i hans legendariske ”sokkemøde” med Poul Nyrup Rasmussen.

Stort foto: Godsejeren Erik Scavenius var kun aktiv i politik under 1. og 2. verdenskrig.

Jeg tegner et portræt af Jens Otto Krag, der i almindelighed opfattes som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politikere. Han kan med rette betegnes som en statsmand.

Det er historien om manden, der om nogen kom til at tegne det moderne Danmark, hvor han havde afgørende indflydelse på velfærdsstatens opbygning og på Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Men også historien om en splittet person, hvis tilværelse endte trist.

Stort foto: Jens Otto og Helle. Sommeren 1968.

Jeg har arbejdet som TV- og radiojournalist i mere end 30 år. Det er blevet til mere end 1000 udsendelser, hvor jeg har interviewet toppolitikere og en lang række andre personligheder, der har præget samfundsudviklingen i videste forstand siden 1980’erne.

Jeg giver mit bud på de store samfundsomvæltninger, vi har været vidne til i et samfundsfagligt og journalistisk perspektiv, krydret med en mængde anekdoter og miniportrætter af spændende personligheder, jeg mødte på min vej.

Stort foto: Jeg besøgte Lise Nørgaard. ”Før og Nu”. 1994.

USA’s præsident har verdens mest magtfulde embede. Jobbet er blevet bestridt af 46 mænd, siden George Washington som den første tiltrådte i 1789. Nogle havnede i embedet ved et tilfælde, for andre var posten det højeste mål for deres ambitioner. Nogle var duer andre høge, nogle ønskede at USA skulle være en global politisk spiller, andre gik ind for amerikansk isolation. Nogle var visionære statsmænd andre nulliteter, der for længst er glemt.

Jeg tegner miniportrætter af en håndfuld af de mest legendariske historiske præsidenter som Abraham Lincoln, Teddy Roosevelt og Woodrow Wilson og af de fleste, der har bestridt jobbet efter 2. verdenskrig med henblik på deres betydning for den globale udvikling.

Stort foto: Abraham Lincoln.