Havnerundfart
Jeg kan godt lide at fortælle om Københavns havn!
1. DEN KLASSISKE TUR - Varighed: 1 time
Turen fører os rundt om Slotsholmen med de mange historiske bygninger, bag om den nye bydel på Holmen, gennem de stemingsfulde kanaler på Christianshavn og rundt i Inderhavnen med de de gamle pakhuse.Turen kan tilrettelægges med en kort afstikker til Frihavnen, der har fået nyt liv.
2. SYDHAVNEN - Varighed: 1 time
Oplev de kollosale forandringer denne spændende del af havnen gennemgår i disse år.Endnu ligger dele af det enorme havneområde hen som det rene Klondyke, men futuristisk nybyggeri sætter i højere og højere grad præg på den gamle bulkhavn, hvor fragtskibe, kulbjerge, jernskrot, cement og kraner for få år siden var væsentlige ingredienser i havnemiljøet.
De to rundfarter kan kombineres til en samlet tur af 2 timers varighed eller i en tilpasset version på 1½ time.
Nedenfor et par fotos fra en tidligere havnerundfart. Klik på fotos for større billede.
